Vil du være en del af Smyk&Hyg?

Kunne du tænke dig et job i Vejle, hvor service, kreativitet og fællesskab er i centrum?

Hos Smyk&Hyg søger vi løbende medarbejdere, der har lyst til at være en del af vores smykkecafé og skabe gode oplevelser for vores gæster.

Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning og dit CV. Vi modtager mange uopfordrede ansøgninger, og det er typisk vores måde, at finde nye medarbejdere på, når behovet opstår.

Vi er altid på udkig efter dedikerede og engagerede personer, der brænder for design, æstetik og at skabe enestående kundeoplevelser.

Hos Smyk&Hyg får du mulighed for at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor hver dag byder på nye, spændende udfordringer. Vi har det skønneste fællesskab, og det håber vi, at du kan mærke, når du besøger os.

Ledige stillinger

Der er pt. ingen ledige stillinger hos Smyk&Hyg, men send og gerne en ansøgning alligevel!

Send din ansøgning og CV til os på steen@smykoghyg.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvem er du?

Du behøver ikke have erfaring med smykkefremstilling for at arbejde hos os, men det er selvfølgelig et plus, hvis du har hænderne skruet rigtigt på. Det vigtigste er, at du har lyst til at møde mennesker i øjenhøjde og give vores gæster en hyggelig og mindeværdig oplevelse, når de besøger Smyk&Hyg.

Vores gæster kommer for at lave deres egne smykker i en afslappet og kreativ atmosfære. Derfor er en stor del af arbejdet at hjælpe dem i gang, guide dem undervejs og være med til at skabe en stemning, hvor alle føler sig velkomne.

Hos os handler arbejdet nemlig lige så meget om god service og nærvær som om smykker.

De vigtigste kvaliteter vi leder efter er en der:

  • Har sans for kvalitet og detaljer
  • Er nysgerrig og kreativ
  • Værdsætter god kundeservice
  • Arbejder struktureret og kan tage ansvar

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne hos Smyk&Hyg indebærer:

  • betjening og vejledning af gæster, inkl. at guide dem i at lave smykker, og servicere dem.
  • rengøring og orden i caféen
  • lave kaffe
  • at skabe en god stemning i teamet

Arbejdsmiljø og fællesskab

Hos Smyk&Hyg lægger vi stor vægt på et godt kollegialt fællesskab. Vi arbejder tæt sammen i hverdagen og hjælper hinanden, når der er travlt i caféen.

Vi tror på, at en god arbejdsplads skabes gennem:

  • ansvarlighed
  • fleksibilitet
  • samarbejde
  • og en positiv stemning i teamet

Når teamet trives, kan gæsterne mærke det, og det betyder meget for oplevelsen hos Smyk&Hyg.

Studiejob og deltidsjob i Vejle

Vi har både studiejobs og deltidsjobs i Vejle, og mange af vores medarbejdere arbejder hos os ved siden af skole eller studie, eller som en del af deres sabbatår.

For deltidsansatte ligger størstedelen af vagterne i weekender og ferier, da det er her, der er flest gæster i smykkecaféen. Derfor forventer vi også, at man kan arbejde enten lørdag eller søndag.

Vi har forståelse for, at livet kan ændre sig, og derfor vil vi i vagtplanen forsøge så vidt muligt at tage hensyn til alles ønsker. Samtidig har vi en god kultur for at hjælpe hinanden og bytte vagter, hvis der opstår behov for det.

Mød teamet bag Smyk&Hyg

Hos Smyk&Hyg er vi et lille kreativt team, der brænder for hygge, smykker og gode oplevelser. Her kan du se dem, du møder i butikken, og som står bag alt fra kundeservice til design og stemning.

Steen

Steen

Caroline

Caroline

Clara

Clara

Laura

Laura

Sif

Sif

Maria

Maria

Mille

Mille

Minna

Minna

Giulia

Giulia

Holger

Holger

Dig?

Job hos Smyk&Hyg